Translate!

mandag den 1. oktober 2012

New York - shopping & sightseeing, og så hjem til Danmark igen!

Nu har jeg været hjemme i 2 uger, men nu jeg synes alligevel jeg vil færdiggøre min blog, der har indeholdt en masse oplevelser fra mit Au Pair år i Connecticut, USA.

Det sidste stop på min uforglemmelige rejse i USA, var som sagt New York, hvor jeg allerede har tilbragt mange dage, da jeg kun boede ca. en times togtur derfra. Min kusine og jeg havde super travlt i New York, da vi havde udsat det meste af den shopping vi skulle nå til New York. Og som de fleste ved, kan man sagtens bruge rigtig mange timer, hvis ikke dage, på shopping . Især når man skal ud og have nye sko (løbesko, håndboldsko, nike free run, converse, ballarinaer, osv..), tøj (løbetøj, sportstøj, dagligdags tøj, undertøj, jeans, osv..) og en masse makeup (hej MAC!).
Jeg fik min kusine ind i butikkerne: Marshalls og Victoria's Secret, og hun er nu lige så vildt med dem, som jeg er! Det er ærgeligt, de ikke findes i Danmark!!

Udover shopping skulle vi jo nå en del sightseeing (Vi havde desværre kun 4 dage i New York)! Her er nogle billeder af de steder vi har været:


Lousie med udsigten over syd Manhattan i baggrunden. Billedet er taget fra The Empire State Building. Jeg har været der tre gange nu (en gang med Leah, en gang med min familie, da de var på besøg og nu med Louise), men udsigten er lige smuk hver gang.


Vi var på Broadway for at se The Lion King. Det var en fantastisk oplevelse! En billet kostede 700 kr., men det var alle pengene værd!  

 Efter Broadway forestillingen mødte vi da lige Snoop Dog på Times Square! Nice!

På Times Square er der vildt meget politi, og dem må man gerne tage billeder sammen med ;-)

Times Square for sidste gang :-(  Jeg kommer til at savne New York.

Louise foran "Rex". Billedet er fra Natur Historisk Museum.

Tager man den gratis Staten Island Ferry, sejler man forbi Frihed Gudinden.

Det sydlige Manhattan og Friheds Gudinden :-)

 Wall Street skulle vi da også lige se.

Derudover shoppede vi en del i SoHo og var i Little Italy og Central Park.
 
 
D. 14. september rejste vi hjem - i hvert sit fly, og d. 15. september var vi hjemme i Danmark igen! I Kastrup blev jeg taget i mod af min mor, far og bror, men også min farmor og to veninder, hvilket jeg ikke havde forventet! Det var en vildt dejlig overraskelse! Derefter kørte vi alle hjem til min farmor på Fyn, hvor vi sammen med min kusine og hendes familie + min fætter fik rugbrød og lækre frikadeller og andet godt til frokost.
 
Det er dejligt at være hjemme igen efter at have i USA i 13 måneder. Mit år som Au Pair har været sjovt, hårdt og lærerigt, og jeg har ikke fortrudt at jeg tog af sted. Og selvom der har været tider med hjemve og dumme børn, er jeg glad for, at jeg har gennemført det. Ikke mindst for at komme ud og rejse i USA
Min 40 dages lange rejse, har været fantastisk, og jeg er glad for at kunne dele de sidste 30 dage med min kusine.
Jeg er blevet spurgt nogle gange om, hvilket sted jeg bedst kunne lide, og det kan jeg simpelthen ikke svare på. For alle de steder jeg har været, har været fantastiske på hver deres måder.
 
 
Det var vildt sjovt at bo en uge på en surfcamp på Oahu, Hawaii, og surfe hver dag - også selvom jeg er en nybegynder. Men selvom man møder en masse nye mennesker, som man kan være sammen med, foretrækker jeg stadig at rejse sammen med venner eller familie - i stedet for at rejse alene.
 
Min kusine kom så til San Diego d. 16 august, og vi rejste rundt sammen der efter. San Diego er et vildt hyggeligt sted, med muligheder for at chille ved strandene, prøve forskellige vandsports (såsom surfing og jetski), der er fede sightseeing steder ( såsom SeaWorld) og der er rige muligheder for at feste i The Gaslamp Quarter. Selvom det er en stor by, er den meget afslappet, og man kan sagtens komme rundt med offentligt transport, hvilket var en stor fordel, da vi ikke havde lejet en bil hele tiden.
 
Los Angeles er en mega fed og KÆMPESTOR by! Der er så mange forskellige områder i denne by, og man kunne sagtens tilbringe et par uger der, hvis man også vil besøge de mange strande. Her havde vi heldigvis en bil noget af tiden, hvilket vi begge var meget glade for. For det kan sagtens tage 2 timer at komme fra A til B, især hvis der er tæt trafik!
 
Monterey er en "lille" hyggelig havneby, hvor vejret desværre var gråt og koldt, men det var dejligt at være sådan et stille sted, efter at have tilbragt 8 dage i travle og larmende LA.
 
San Francisco er en fed storby, som ikke er for stor, og som har masser af muligheder. Hvis det ikke var for kulden (den minder vel lidt om Danmark.. Ha ha!), kunne jeg sagtens bo der. 
 
Yosemite var rigtig smuk, og det var dejligt at komme lidt væk fra storbyerne og ud i naturen.
 
Las Vegas er jo bare for fed, men det er pisse nedern at være under 21, når man er i Las Vegas (og USA generelt)! Så vi kunne ikke gå i byen eller på casino, men heldigvis fik vi da tømmermænd en enkelt gang i Vegas alligevel! ;-)
 
Grand Canyon var også rigtig smuk, og det overvældende så stor den er! Det er et sted, hvor jeg godt kunne tage hen igen, bare for at campere - også selvom jeg som regel ikke bryder mig om at campere!
 
New York... er et fantastisk sted, som jeg kommer til at savne helt vildt meget!!!

Og jeg vil da også komme til at savne Fairfield, Connecticut, og min værstfamilie, selvom jeg også er glad for, at jeg ikke skal være en Au Pair længere!
 
 
Alt i alt har mit år i USA været meget givende. Jeg har oplevet en masse ting, fået nogle rigtig gode venner, og har været en masse steder. Hvis jeg var blevet hjemme i Danmark i mit sabbat år, havde jeg ikke oplevet alt dette.
Det er ikke sidste gang jeg har været i USA, men nu skal jeg lige havde sparet op til at rejse andre steder hen i verden, før jeg tager tilbage til USA!
 

mandag den 10. september 2012

Back to New York!

Nu er vi så kommet til New York! Flyturen gik fint fra San Francisco af, og vi har tilbragt dagen med shopping i Soho, aftensmad i Little Italy og hygge på Times Square om aftenen.
 
Hej så længe!

søndag den 9. september 2012

Fra Californien til New York

I går gik turen til Golden Gate Bridge (igen!), da den var total dækket af tåge, første gang vi var der (og vi ikke kunne se den). Vejret var perfekt i går, så vi kunne se hele Golden Gate Bridge + hele San Francisco området, for der var overhovedet ingen tåge igår!
Vi fik også sovet lidt ekstra i går. Vi havde kun sovet 5 timers i Las Vegas på to nætter, så vi var pænt trætte!
Derudover har jeg også lige fået mig en rigtig dejlig forkølelse.. Det er jo bare skønt!
 
I dag flyver vi til New York, det sidste stop på vores rejse!
Det bliver så fedt!
 
Hej så længe!

lørdag den 8. september 2012

Flere billeder

Billeder fra Las Vegas, hvor vi havde to overnatninger.
 


Vi boede på Excalibur aka. et SLOT.. eller et hotel og casino med middelalder tema.

 
Vi havde det skide sjovt i Las Vegas! Vi nåede at spille (lidt) på casino, være fulde og have tømmermænd i Vegas!

Billeder fra vores awesome bus tur!

Billeder fra dag 1: Yosemite National Park:
 


 
Dag 3: Billeder fra Grand Canyon ved The West Rim:
 





 
I Grand Canyon var vi ude og flyve i helikopter og sejle på floden i Grand Canyon.
 
 
 
 
 

lørdag den 1. september 2012

Første dag i San Francisco

Lørdag blev brugt i China Town (som vi bor næsten lige op af), på Union Square, i Victoria's Secret og i H&M!
Jeg ville gerne uploade et par billeder, men det tillader nettet desværre ikke ! Det må blive næste gang...
 
Hej hej!


fredag den 31. august 2012

Billeder fra vores vej op til Monterey og San Francisco

Vi var lige et smut i San Bernadino, for at køre på Route 66.


Vi stoppede også lige hurtigt i Solvang, en dansk by i Californien.
 
Torsdag var vi i Monterey Bay Aquarium, hvor vi bl.a. så en masse jelly fish, oddere, hajer og fisk

Vi endte også med at leje cykler torsdag. Så vi cyklede lidt rundt i Monterey og langs kysten.
 
Vi så en masse afslappede sæler og en odder på vores cykeltur.

Vi boede på Monterey Surf Inn i to nætter, så det var dejligt at hoppe i den opvarmede pool til en aften og morgen svømmetur.
 
 Et billede af et stykke kyst tæt på Half Moon Bay.

Vi stoppede også lige i Santa Cruz, for at se Boardwalk'en og håbede på en stranddag der, men det tillod vejret ikke, så vi kørte videre til San Francisco.
 
Nu har vi afleveret bilen, som vi havde lejet for 8 dage. Det var dejligt at have en bil, så behøver man ikke tjekke bustider hver dag, men hold da kæft man hvor er San Francisco en syg by at køre i!!! Der er alt for mange biler, cykler og mennesker. Det er alt for hektisk, i forhold til hvad jeg er vant til!
 
Nu har vi kun 14 dage/2 uger tilbage af rejsen. Den skal bruges i San Francisco og New York, men så skal vi også på en 4-dags bus tur, der går til Yosemite, Fresno, Hoover Dam, Grand Canyon og Las Vegas!! :-D
Det bliver så fedt!
 
PS. hvor er varmen blevet af? Det er jo pisse koldt i Monterey og San Francisco!

torsdag den 30. august 2012

Farvel Los Angeles, hej Monterey!

I går aftes kl. 22 ankom vi i Monterey efter at have været ude og køre i 12 timer.
Først kørte vi til San Bernadino, hvor vi kørte på route 66, derefter kørte vi til Solvang, en dansk by i Californien, holdte en kort pause, og så kørte vi ellers videre til Monterey langs The Pacific Coast Highway/Highway 1. Kyststrækningen op langs Californien er helt vildt smuk og vi så solen gå ned, hvilket gjorde den endnu mere smuk! Men desværre endte vi med at køre et stykke af den i mørke. Heldigvis har vi stadig turen fra Monterey til San Francisco, som vi kører i morgen i dagslys.
 
I dag skal vi i Monterey Bay Aquarium, og ud og se lidt af Monterey :-)
 
Hej så længe.

søndag den 26. august 2012