Translate!

fredag den 27. juli 2012

En hel kylling!

I dag lavede jeg min første hele kylling med frisk timian, rødbeder og gulerødder. Det var nemmere, end jeg havde forventet (man skal jo bare putte den i ovnen og lade den passe sig selv, gid jeg havde fundet ud af det noget før...). Kyllingen var rigtig lækker (også selvom det var kylling på knogle, som jeg somregel ikke bryder mig så meget om) - den var både mør og saftig.


 Da den så var færdig og jeg skulle skære/klippe den op, fandt jeg ret hurtig ud af, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gribe det an... Så det endte med, at jeg "rev" køddet af. Kønt var det ikke, men den smagte godt - selv Julian kunne lide det. Og han hader som regel min kylling... Citat Julian "I don't like that chicken, it tastes like throw up!".


Og så kan i også lige se et sødt billede jeg tog af Julian og Roxie i dag.
Hvor kan de se søde ud! ;-)




Ps. Om ni dage er jeg på vej til Hawaii, og om 50 dage er jeg hjemme igen. Jubii !

onsdag den 25. juli 2012

Farvel Vanessa.... Vi ses i Tyskland!!


Vanessa kom hjem igen til Connecticut i går, efter en to ugers rejse i Californien. Jeg hentede hende tirsdag morgen kl. 6 i JFK lufthavn. Jeg havde heldigvis fri den dag, så Leah, Vanessa og jeg tilbragte hele dagen sammen, hvor vi bl.a. tog til stranden og i et shoppecenter. Jeg var mega træt efter at have stået op kl. 4 den dag, men jeg blev alligevel oppe, så jeg kunne snakke med Vanessa om aftenen, imens hun pakkede. Damn hun har købt meget tøj og mange sko herover! Der var plads til det hele (hun er virkelig god til at pakke og udnytte pladsen! ha ha), men hendes to kufferter indeholdte begge tre kg for meget, så det endte med, at hun sender noget hjem med posten, og har fyldt hele sin håndbaggage med tøj og sko! Haha.. Det problem får jeg heldigvis ikke, da jeg har sparret flere penge op til at rejse for, end hun har, og derfor ikke har haft særlig mange penge til shopping efter jul.. Hvilket i sidste ende vel egentligt er godt nok, de skal jo alle sammen bruges snart! ;-)

I dag lavede Leah, Vanessa og jeg brunch, med pandekager, nutella, blødkogt æg, jordbær og ananas, samt en lettere mislykkedes dansk ostelagkage.
Vanessas shuttle kørte kl. 17, og Leah og jeg sagde så farvel til hende der, hvorefter hun flyver hjem fra JFK lufthavn.
Det er så underligt og trist at tænke på, at vi ikke bor sammen længere. Jeg kommer til at savne hende forfærdeligt meget... Men heldigvis ses vi jo i Europa. Jeg har allerede planer om, at besøge hende i November :-)

Mit år i USA er næsten slut, og det bliver med blandede følelser, jeg tager hjem. Det var vildt hårdt at forlade venner og familie, og nu kan jeg gøre det igen et år efter. Bonussen denne gang er dog, at jeg kommer hjem til min egen familie og danske venner, som jeg har savnet helt vildt. Men det negative ved det er, at jeg igen forlader mine venner (som også tager hjem til Europa) og flytter ud af USA, hvilket er et federe sted at bo end i lille Danmark...

Ps. om 11 dage er jeg på vej til Hawaii :-D Efter jeg startede min nedtælling snart 100 dage siden, er det skønt, at der er kun er så få dage tilbage!!!

Pakke, pakke, pakke

Jeg har nu lavet en "prøve pakning" af min rygsæk, for at finde ud af hvor meget, der egentligt kan være i den, hvor meget jeg kan bære og for at justere rygsækken. Det tog også kun 3 timer... Da jeg var færdig med at pakke den, vejede den kun omkring 13 kg, og det er fint nok (jeg troede den ville være tungere), og jeg har endda ekstra plads til en smule shopping ;-)


Jeg har 11 dage tilbage !!! Jubiii :-D

torsdag den 19. juli 2012

Breakfast

I løbet af året har vi lavet meget morgenmad til ungerne. Her kan i lige se hvad:



Blåbær og chokolade pandekager har vi lavet mange af til Julian og Kristian!

Kristian kan vildt godt lide, toastbrød med peanutbutter, banan, honning og kanel.

Eric og Kristian spiste ofte "Bacon, egg and cheese", indtil Linda besluttede sig for, at vi ikke skulle have hvidt brød og bacon i huset, da det ikke er sundt. Linda er hjertelæge, så hun går meget op i sundhed og motion.
Ellers kunne Eric godt lide havregrød..

Julian spiser ofte Honny Nut Cheerios, samt hans vitamin og Omega-3 vingummier.
Vanessa og jeg sørger altid på, at der står frisk frugt (f.eks. jordbær, blåbær, ananas, mango eller melon) på bordet om morgenen, som børnene så spiser.

Min supersunde morgenmad! Te, frugt og Fiber O's med cornflakes, mysli eller cheerios samt yoghurt eller mælk. Jeg har altid drukket juice og spist brød med marmelade og pålægschokolade, men det var jeg nødt til at stoppe med det herover, da det simpelthen ikke holder mig mæt længe nok i forhold til kalorie indholdet. Og når jeg står op 5.30 om morgenen, har jeg brug for morgenmad to gange... Så for at holde vægten nede herover, måtte jeg desværre undværre pålægschokoladen :-(

I weekenden lavede vi nogle gange vafler eller crepes (vores slags pandekager) til ungerne. Den sidste morgenmad jeg lavede til Eric og Kristian var crepes med en hjemmelavet jord- og blåbær sovs. Mums! (som kan ses på billedet) heldige dem ;-)

Hundenes morgenmad... Haha!!


 
Siden Anders, den ældste på 16, flyttede til Sverige før jul, kan jeg ikke huske hvad Anders kunne lide at spise til morgenmad.. Men som regel kom han så sent op, at han aldrig nåede at spise morgenmad anyway..

18 dage og et barn tilbage

I dag er der kun 18 freaking dage til, at jeg er på vej til Hawaii!!!

Desuden er min Kris (værtsfar) og Kristian og Eric taget til Sverige nu, hvor de skal tilbringe en måned på Gotland, hvor de har et ny i standsat hus. Jeg kørte dem til Newark lufthavn i går (onsdag), hvor jeg sagde farvel til dem. Selvom de ikke blev min "second family" som man hører at nogle Au Pairs oplever at deres værtsfamilier bliver, og selvom ungerne kan være noget så irriterende, kommer jeg alligevel til at savne dem. Det er underligt at tænke på, at jeg ikke kommer til at se dem igen (medmindre jeg lige tager et smut til USA igen i fremtiden, hvilket ikke er helt utænkeligt)...

Tirsdag var den sidste aften vi alle var samlet (dog uden Vanessa og Anders) inden jeg tager afsted, så vi havde min goodbye dinner den aften. Efter en typisk American Barbecue, spiste vi dessert - en iskage (mums!!). Jeg havde et kort, noget godt chokolade og et fotoalbum til dem, som de blev rigtig glade for.
Kris fortalte mig, at han havde bemærket, at jeg var meget "sparkly", og gik med mange glitter ting (det er ikke lige noget jeg selv har bemærket, men det har han ret i! Haha), så jeg fik et kort og en halskæde med to "forskellige" vedhæng (med ekstra kæder dog) fra familien, og jeg er rigtig glad for halskæderne!!
Her var min gave til dem

Her er halskæderne, jeg fik af dem :-)

Close uuup

Ud over fotoalbummet, lavede Vanessa og jeg den traditionelle "foto frame" over vores ferie på St. Thomas, som alle andre Au Pairs også har gjort. Vi synes selv, vi har gjort et godt stykke arbejde!


Anyway, nu har jeg kun Julian, den mindste på 10 år, som jeg jeg skal passe. Hvilket bliver meget afslappende og nemt, men sikkert også kedeligt efter et lille stykke tid, nu hvor jeg har været vant til at have travlt!..  Dagen efter jeg tager af sted, tager Linda (værstmor) så Julian og hans ældste bror, Anders, med til Sverige. De kommer så tilbage til USA igen i mindsten af August, et par dage før de nye Au Pairs ankommer.

Ps. Jeg er hjemme igen om 59 dage!! :-D


søndag den 15. juli 2012

11 down, 2 to go!

I dag er det d. 15. Juli.
Det betyder:

- at jeg har boet og arbejdet i 11 måneder hos en familie i Connecticut, USA.
- at der kun er 2 måneder tilbage til, at jeg er hjemme igen.
- at der er 1 måned til min 20 års fødselsdag, som jeg tilbringer alene i San Diego, indtil jeg kan hente Louise i San Diego Lufthavn om aftenen.
- at jeg har 22 dage tilbage i The Segerberg family + at jeg har 22 dage tilbage til, at jeg er på vej til Hawaii

Det er underligt som siden går hurtigt! Det føles ikke som ret lang tid siden, at Vanessa ( min co-au pair) kunne sige, at hun havde en måned tilbage, og i torsdags rejste hun til Californien. Så nu er jeg alene i familien, indtil hun kommer tilbage en enkelt dag d. 24, og rejser hjem igen d. 25.
Tiden går næsten for hurtigt til tider, og andre gange kan den ikke gå hurtig nok.

Vanessa og jeg i Central Park






søndag den 8. juli 2012

Amerikansk fest

For noget tid siden var vi (Leah, Isabell, Leah, Vanessa og jeg) inviteret til en college graduation party hos Marissa. Det var en rigtig hyggelig aften, og det var interessant at snakke med andre amerikanere, og ikke bare tyskere ;-) Ej, jeg joker bare.
I løbet af aftenen spillede vi badminton, fangede ildfluer og spillede drikkespillet "BOOM", hvilket faktisk var ret sjovt. Jeg kan lige prøve at forklare det kort:
Man har en masse kopper i midten på et bord, som folk står rundt om, fyldt med en smule øl eller cider. Der er hele tiden to personer, der forsøger at hoppe en bordtennisbold i en kop. Får man den i på første forsøg, må man "boome" den anden person der har koppen og bolden - altså slå koppen væk, og denne person skal så drikke en af kopperne fra midten - og spillet fortsætter. Ellers skal man bare sende koppen videre, når man får bolden i koppen. Der er også andre gange man skal drikke, men det kan jeg ikke lige forklare :b Men den sidste kop i midten er helt fuld, så det gælder om ikke at få den!  Spillet bør spilles udenfor, da det godt kan svine lidt.
Aften blev sluttet af med guitarspil og sang omkring et bål. Hvilket var hyggeligt nok, men  denne fest var ikke lige det billede jeg havde af, hvordan amerikanske fester foregår -  ud fra diverse film. Hvor var musikken og dansen?? Personligt kan jeg bedre lide de fester vi holder der hjemme!

4th of July!

I onsdags var det d. 4. juli, og det er amerikanernes uafhængighedsdag. Heldigvis havde jeg fri, så vi tog en masse (Marissa, Isabell, Leah og hendes ven fra Tyskland, Adam og jeg) til Milford Mall, hvor de andre fik shoppet en masse 4th of July sales.
Om aftenen var vi inviteret til fest hos Marissa. Vi spillede en blanding af dansk, tysk og amerikansk "Åh Bobby" -  eller "King" som vi kalder det herover. Hvis jeg husker det, kan jeg uploade et billede af reglerne ;-)

Isabell, mig, Vanessa, Leah, Adam og Marissa.


Ved en 21-tiden tog vi til stranden for at se en halv times fantastisk fyrværkeri, for derefter at tage hjem til Marissa igen. Jeg tror vi var omkring 15 i alt hos Marissa. Der var en masse mennesker ved stranden for at se fyrværkeriet.

Det var en rigtig god dag og aften.




tirsdag den 3. juli 2012

Kristian laver cupcakes

Børnene har haft sommerferie i lidt over en uge nu, og de har derfor endnu flere sports aktiviteter end da de gik i skole - de skulle jo nødigt kede sig (mener forældrene)!
De må nemlig ikke se tv eller spille PS3 før efter aftensmaden, og den beslutning er børnene selvfølgelig ikke ret glade for... Så for at undgå en masse konflikter om morgenen og i løbet af dagen (det er nemlig vanessa og jeg der skal tage dem, da forældrene er på arbejde), tager jeg hver aften forskellige stik ud af tvet samt fjernbetjeningerne og gemmer dem, så børnene ikke kan snige sig nedenunder for at se tv i løbet af dagen. Indtil videre har det virket meget godt ;-)

Når børnene så ikke kan se  tv, skal de jo lave noget andet. Så i fredags lavede Kristian (13 år) cupcakes, hvor jeg hjalp til





Det færdige resultat. Mums :-)