Translate!

fredag den 31. august 2012

Billeder fra vores vej op til Monterey og San Francisco

Vi var lige et smut i San Bernadino, for at køre på Route 66.


Vi stoppede også lige hurtigt i Solvang, en dansk by i Californien.
 
Torsdag var vi i Monterey Bay Aquarium, hvor vi bl.a. så en masse jelly fish, oddere, hajer og fisk

Vi endte også med at leje cykler torsdag. Så vi cyklede lidt rundt i Monterey og langs kysten.
 
Vi så en masse afslappede sæler og en odder på vores cykeltur.

Vi boede på Monterey Surf Inn i to nætter, så det var dejligt at hoppe i den opvarmede pool til en aften og morgen svømmetur.
 
 Et billede af et stykke kyst tæt på Half Moon Bay.

Vi stoppede også lige i Santa Cruz, for at se Boardwalk'en og håbede på en stranddag der, men det tillod vejret ikke, så vi kørte videre til San Francisco.
 
Nu har vi afleveret bilen, som vi havde lejet for 8 dage. Det var dejligt at have en bil, så behøver man ikke tjekke bustider hver dag, men hold da kæft man hvor er San Francisco en syg by at køre i!!! Der er alt for mange biler, cykler og mennesker. Det er alt for hektisk, i forhold til hvad jeg er vant til!
 
Nu har vi kun 14 dage/2 uger tilbage af rejsen. Den skal bruges i San Francisco og New York, men så skal vi også på en 4-dags bus tur, der går til Yosemite, Fresno, Hoover Dam, Grand Canyon og Las Vegas!! :-D
Det bliver så fedt!
 
PS. hvor er varmen blevet af? Det er jo pisse koldt i Monterey og San Francisco!

torsdag den 30. august 2012

Farvel Los Angeles, hej Monterey!

I går aftes kl. 22 ankom vi i Monterey efter at have været ude og køre i 12 timer.
Først kørte vi til San Bernadino, hvor vi kørte på route 66, derefter kørte vi til Solvang, en dansk by i Californien, holdte en kort pause, og så kørte vi ellers videre til Monterey langs The Pacific Coast Highway/Highway 1. Kyststrækningen op langs Californien er helt vildt smuk og vi så solen gå ned, hvilket gjorde den endnu mere smuk! Men desværre endte vi med at køre et stykke af den i mørke. Heldigvis har vi stadig turen fra Monterey til San Francisco, som vi kører i morgen i dagslys.
 
I dag skal vi i Monterey Bay Aquarium, og ud og se lidt af Monterey :-)
 
Hej så længe.

søndag den 26. august 2012

torsdag den 23. august 2012

Det er hårdt at lege turist!

Onsdag tog Louise og jeg til Rodeo Drive i Beverly Hills, den gade hvor alle de kendte og dem med penge shopper. Desværre så vi ingen kendte!!

Derudover tog vi på Madame Tussauds i Hollywood, som ligger ca. 500 m fra vores hostel. Her tog vi billeder sammen med en masse kendte, men levende var de jo desværre ikke.

Om aftenen gik vi HELE Walk of Fame for at tage billeder af alle de stjernes stjerner, som vi kender. Vi gik og gik og gik... Vi vidste ikke hvor lang den var, før vi kom hjem og googlede det. Det tog os omkring tre timer at gå den, dog med en enkelt detour i en sko butik! Ups.. Vi havde sindsygt ondt i fødderne, og vi var først hjemme igen ved en 23 tiden.
Hele Walk of Fame er 5,6 km, og vi kender nok kun ca. 30 % af alle dem, der har en stjerne.
 
 
Her er lige nogle billeder fra Madame Tussauds og Walk of Fame:


 
 
 

 


 

 
Torsdag tog vi i Universal Studios. Vi var der i næsten 9 timer, og vi prøvede også næsten alt. Det var mega fedt, og der var nogle vildt gode 3D og 4D rides, men det var også fedt at komme ind i studie byen, og se hvor det er, film og tv-serier bliver optaget! Vi så bl.a. scener fra Jaws, The Mummy og King Kong. Men hold da op hvor er ens fødder ømme efter at gå rundt en hel dag!
 
Men udover de ømme fødder nyder vi livet i Los Angeles ;-)

tirsdag den 21. august 2012

Velkommen til Hollywood!

Louise og jeg er nu ankommet sikkert til vores hostel i Los Angeles. Vi bor lige en gade væk fra Hollywood Boulevard, og Walk of Fame, og her er mega fedt!
Vi er for trætte til at udforske området nu (vi var kun lige ude for at finde aftensmad, og det blev til  pizza!), da det er ved at være lidt sent, men det gør vi i morgen!

Hej hej!
Fredag var Louise og jeg i Sea World, som i jo nok har set billeder fra.

Lørdag tog vi bussen til La Jolla, hvor vi havde booket en 2 timers snorkel og kajak tour, som var rigtig sjovt. Jeg havde dog forventet nogle flere flotte fisk (der var kun sådan nogle gule fisk og leeopard hajer, som Louise så et par stykker af!), men nu er det jo heller ikke troperne vi er i. Jeg havde aldrig prøvet at snorkle før, så det var rigtig sjovt at prøve.

Søndag brugte vi 8 timer i San Diego Zoo! Puha hvor gik vi meget den dag, men vi skulle jo også se alle dyrerne!!

Mandag (i dag) tog vi til Mission Bay for at stå på jet ski/wave runner/vand scooter (kald dem hvad du vil). Fuuuck det var fedt! Vi gav 75 $ hver for 1 time, for hver vores jet ski! Vi kørte rundt i Mission Bay, og vi kom op på 80 k/m !!!! Det kunne vi godt gøre igen ;-)
ellers var vi lige et kort smut i Old Town, før vi tog til Downtown San Diego for at spise aftensmad, i området kaldet "The Gaslamp Quarter". Vi spiste på "Dick's" en bar/restaurante, hvor personalet var vildt underholdende!

Tirsdag (i morgen) snupper vi så lige en halv strand i Ocean Beach, før vi vender næsen mod Los Angles sent på eftermiddagen. Vi kommer dertil via tog, og det tager ca. 2½ time. Vores hostel ligger i Hollywood, tæt ved Walk of Fame, så det glæder jeg mig til at se. Men jeg kunne nu godt bruge en uge mere i San Diego, for hold da op, hvor er her lækkert!

lørdag den 18. august 2012

Billeder fra Sea World d. 17. August

Her er nogle billeder fra vores fantastiske og helt uforglemmelig dag i San Diego Sea World.
Vi rørte ved delfiner og rokker, så næsten alle shows (med delfiner, hvaler, spækhuggere, hunde, katte, grise, kænguruer, sæler og oddere) og prøvede alle rutsjebanerne!








 Showet med hunde, katte, grise, strudse og kænguruer !

Atlantis. Pas på, man bliver våd!






fredag den 17. august 2012

Yes, nu er Louise her endelig!!!

Efter Louise, min kusine, missede sit fly i Chicago, kom hun endelig til San Diego 12 timer senere end planlagt!!!
Det var så dejligt at se hende igen!
Og nu skal vi så rejse rundt en måned i Californien (San Diego, Los Angeles, Monterey, San Francisco), Yosemite, Grand Canyon, Las Vegas og New York City! Det bliver så fedt!!!

mandag den 13. august 2012

Surf spots på Oahu

Her kan i se de fire steder, jeg surfede på Oahu, Hawaii :-)
Jeg har markeret stederne med blå, og skrevet standens navn.

Normalvis ville vi have surfet på nord kysten, ved Chuns Reef Beach, men pga. mangel på swell og bølger, var vi nødt til at køre hen til, hvor bølgerne var. Hvilket er ret usædvanligt i Hawaii.


Ala Moana var mit ynglings sted, fordi der næsten ingen vind var, bølgerne var lange og gode - og de var i mellem 2-3 feet det meste af tiden.

Haleiwa, som jeg har markeret med rød, var der hvor surfcamp huset lå. Det var en sød by, med en masse surf butikker og andet godt.


Farvel Hawaii, hej San Diego!

Jeg ville ønske jeg kunne blive længere på Oahu, Hawaii, men tiden var desværre nået til, at jeg skulle videre.
Jeg savner bl.a allerede havet, surfen, naturen, vejret, menneskerne, surfcampens hængekoje og hunde på Oahu!
Men San Diego er nu ikke det værste sted, man kan bytte Hawaii ud med ;-)
Vejret her i San Diego er skønt, omkring 30 grader. Jeg kunne allerede checke in på mit hostel, da jeg ankom kl. 10.30, så jeg snuppede lige en to timers middagslur, før jeg tog ud for at finde noget frokost og stranden. Ocean Beach ligger ca. 5-10 minutters bus kørsel fra mit hostel, så det var dejligt. Vandet her er ikke koldt som i Danmark, men heller ikke lige så varmt som ved Hawaii.

Det første jeg ser da jeg ankommer til stranden var... BØLGER og en masse folk med surfboards i vandet!!! Så i morgen vil jeg prøve at finde et sted, hvor jeg kan leje et surfboard, så jeg kan prøve at surfe uden en instruktør :-) Efter en uges surfcamp burde det nok være muligt! Jeg surfede endda med et mindre board de sidste to dage!! Jeg startede med et 11 feet board, og sluttede af med et 10 feet 2 inches board. Dette board er lidt mindre og smaller, så det er lidt svære at fange bølgerne og holde balancen på boardet.
Efter en uges surfing har jeg selvfølgelig fået vildt mange blå mærker på arme og ben, men jeg undgik at ramme revet (der er overalt på Oahu).... indtil i går, min sidste surfdag -.-
I Ala Moana slog jeg min ene fod mod revet efter jeg røg af boardet. Det gjorde ikke så ondt i vandet, men efter en dags tid, gør det herre nas! Typisk mig.. Jeg er bare glad for, at jeg ikke slog hovedet!

Ocean Beach, her har de delt stranden, eller havet, op i hvor man må surfe og svømme. Hvilket er den supergod idé, ellers kunne ret mange badegæster og boogie boarders komme til skade!

Her er der lige et par billeder af et par bølger. Bølgerne var imellem 2-3 feet ca.



Der var en gruppe unge mennesker ved siden af mig på stranden, der havde surfboards og boogieboards med, og vi snakkede lidt sammen. Jeg endte faktisk med at prøve et af deres boogie boards (et surf board der er halveret, hvis man kan sige det sådan) og et for lille surfboard til mit niveau, men jeg kom da op og stå en enkelt gang!
Nu er der kun to dage til at min kusine kommer til San Diego (og til min 20 års fødselsdag), og jeg glæder mig helt vildt til at se hende igen og til at rejse rundt med hende i USA i en måned!



 

fredag den 10. august 2012

Picture time!

Min første "shave ice" med ananas, appelsin og jordbær smag.

Smuk natur
Onsdag og torsdag surfede vi i Ala Moana, Honolulu. Det ligger ca. en time væk fra Haleiwa, men bølgerne er super gode!

Ved Sunset Beach


Ved Mill Plain Beach, hvor vi surfede i tirsdag. Det var ret vindig, jeg var træt den dag, så jeg padlede mere for ikke at blæse for langt væk i forhold til, hvor bølgerne var - end at padle for at fange bølgerne.. Puha, det var ikke en god surf dag, men alle de andre dage har været super, og jeg er endda blevet bedre til at surfe !!

Bruno og Edison, surf intruktører, binder boards til the van.

Ved Ala Moana

Edison, min dygtige surf instruktør


Ved Hanauma Bay

Somewhere on the East Coast





Ved Mill Plain Beach

Waimena Bay


Jeg nyder livet på Hawaii, og ville ønske jeg kunne blive!!!!