Translate!

tirsdag den 8. maj 2012

Ny Au Pair, karrysuppe og bog!

Kris (værtsfar) har matched med den første af de to Au Pairs, som skal erstatte Vanessa og jeg. Hun hedder Aileen og kommer fra Tyskland, hun virker sød og jeg håber hun kommer til at passe ind i familien. Hun kommer i midten af august, så jeg kommer ikke til at møde hende før jeg tager af sted d. 5/8.

Jeg prøvede at lave tre nye retter i sidste uge. Mandag lavede jeg en karrysuppe med kylling, som var rigtig lækker. Onsdag lavede "Lemon poppyseed pancakes" til morgenmad. De blev rigtig gode, og var helt sikkert en succes blandt børn og vokse! Normalvis får børnene pandekager med chokolade stykker til morgenmad.. Og torsdag prøvede jeg så at lave en jordskokke suppe med ristede kartoffel og bacon tern. Den blev også rigtig god! Jordskokker hedder "sunchoke roots" eller "Jerusalem artichokes" på engelsk. Jeg er ikke sikker på, at ungerne kunne lide den, men det kunne forældrene, Vanessa og jeg. Desuden lavdede jeg også mandelmakroner, fordi vi har en masse marcipan tilovers fra jul af. Dem var børnene helt vilde med!

Det kan betale sig at prøve noget nyt engang i mellem, især når det man prøver at lave lykkedes!

Desuden startede jeg på bogen "The Hunger Games". Det var egentligt ikke meningen, at jeg ville læse den, men jeg faldt over bogen på biblioteket, og så tænkte jeg, at jeg da kunne prøve at læse den, nu når filmen var så god. Efter bare få sider var jeg totalt opslugt af bogen, og jeg læste den færdig i løbet af tre dage! Nu kan jeg bare vente på, at det bliver min tur til at få den anden bog "Catching Fire". Der er nemlig lange ventelister til de tre bøger (den tredje hedder "Mocking Jay"), og så selvom det er express bøger og man kun kan låne dem 7 dage af gangen!  Jeg tror bare, at jeg var heldig at finde den første bog.. Det må have været nogle nye bøger de lige havde købt! Anyway.. Nu venter jeg spændt på 2ern!!

Jeg håber i har det godt!
Vi ses!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar