- brunkager
- pebernødder
- klejner
- juleboller
- og så fik jeg lavet Bounty kugler
| Her er mine pebernødder, der mangler lidt peber, men ellers er de gode. |
| Bounty kugler... MUMS!! |
| Mit rod i køkkenet |
| Ooog lidt mere rod.. |
Vanessa bagte også en hel masse søndag, så nu har vi en masse julekager!! :-D
Vores forsøg på at tage i byen lørdag aften, virkede igen ikke... En privat fest gjorde, at kun spisedelen i The Black Bear Saloon var åben for offentligheden.. Såå vi var hurtigt hjemme igen, men så kunne jeg da være frisk til at arbejde søndag.
Vores månedlige "Cluster Meeting" med Barbara (min kontaktperson i USA) og de andre au pairs i gruppen, var i denne måned skøjteløb i den lokale skøjtehal. Det var mega sjovt! Jeg har ikke stået på skøjter i et par år, men efter ti minutter havde jeg vendt mig til det. Dog er min balance ikke ret god, så jeg følte mig lidt som "Bambi på glat is" nogle gange! Jeg skøjtede i 1½ time og faldt to gange! Men det stoppede mig ikke fra at stå på skøjter i Bryant Park i NYC dagen efter. Jeg skulle egentligt havde stået på skøjter ved Rockefeller Center, men det kostede omkring 200 kr, hvor det i Bryant Park kun kostede omkring 75 kr.
Jeg så da juletræet ved Rockefeller Center. Her er et billede, men træet var egentligt ikke så pænt som jeg havde forventet.. det var bare en masse lys og ingen pynt!
| Her er skøjtebanen ved Rockefeller center. |
| Her er juletræet i Bryant Park. Jeg kan meget bedre lide dette træ! |
Jeg var i New York sammen med Leah og hendes to venner fra Tyskland. De to venner tog op i Empire State building, mens Leah og jeg spiste en lækker frokost i en cafe/deli.
| Her er Empire State Building. |
| Man kan komme ret tæt må egernene i Central Park. |
Jeg glæder mig til at gå rundt i parken til sommer! Det er en rigtig hyggelig, stor og smuk park, og det kan kun blive bedre, når der kommer blade på træerne igen ;-)
I dag (tirsdag) tog jeg i Best Buy (lidt a la el giganten). Leah manglede en bærbar, så hun fandt sig sådan en. Og jeg endte faktisk med at købe DETTE kamera! Jeg ville egentligt have købt et efter jul, men tilbuddet var så godt, at jeg lige så godt kunne købe det i dag. Det er meget bedre end mit gamle 7.1 Megapixels kamera, som ikke havde et kamerabatteri, men som behøvede normale batterier. Det er meget praktisk på en festival, hvor man ikke lige har en stikkontakt til rådighed 24/7, men ellers er det faktisk ret irriterende altid at have batterier liggende i tasken! Jeg vil også gerne have nogle gode billeder fra resten af mit år her, så jeg er rigtig glad for mit nye kamera!
God jul!
- Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar